Komplet

Grundbog i dansk til DU2 • Modul 6

Komplet lærebog
Nyhed

Komplet er en grundbog til kursister på Danskuddannelse 2 modul 6, der er på vej mod Prøve i Dansk 2.

Komplet er et overskueligt og komplet undervisningsmateriale, som indeholder alt det, der skal til for at forberede kursisterne optimalt til PD2. Kursisterne tilegner sig, trin for trin, de færdigheder og strategier, som skal til for at bestå PD2 med et godt resultat. Kursisterne får i Komplet rig mulighed for selv at komme på banen og bruge sproget aktivt i interaktion med andre.

Facet

Grundbog i dansk til DU3 • Modul 5

Facet lærebog

Facet er en grundbog til kursister på Danskuddannelse 3 modul 5, der er på vej mod Prøve i Dansk 3.

Facet skaber en aktiv og dynamisk undervisning, hvor sprogets mange facetter kommer i spil, når kursisterne skal arbejde med de varierede opgavetyper, der kommer godt rundt om alle fire færdigheder. Samtidig forberedes kursisterne optimalt til Prøve i Dansk 3 med en lang række PD3-lignende opgaver.

Det siger brugerne:

Vi har hos AB Danish brugt Facet og finder materialet meget brugbart og gennemarbejdet. Det er endt med at blive vores foretrukne materiale, når vi skal klargøre studerende til Prøve i Dansk 3 eller undervise studerende på et tilsvarende niveau.
Mikkel Ahlburg, CEO, AB Danish
Facet er en god bog til PD3, fordi den passer godt til det niveau, man har, når man skal træne til PD3. Den har forholdsvis simple layouts, men samtidig kompleks teori om blandt andet dansk syntaks og ordstilling, som ellers er spredt ud over mange forskellige bøger. I Facet er det samlet på nogle få sider.
Carina Jørgensen, danskunderviser, AB Danish
Facet gennemgår de forskellige prøveformer og forklarer dem på en meget pædagogisk måde. Derudover giver bogen blandt andet gode muligheder for at arbejde med lytteøvelser og mundtligt dansk.
Mikkel Ahlburg, CEO, AB Danish
Facet har gode opgaver, som udfordrer eleven på de måder, man har behov for at blive udfordret, når man træner til PD3. Det er derfor en meget kompakt bog med meget relevant stof samlet på forholdsvis lidt plads.
Carina Jørgensen, danskunderviser, AB Danish
En af Facets store styrker er efter min mening, at den ikke kun træner den studerende i at bestå en bestemt prøve. De forskellige temaer og opgaver giver samtidig mulighed for at udvide ordforrådet, arbejde med grammatik og blive bedre til at formulere og argumentere for egne synspunkter på dansk.
Mikkel Ahlburg, CEO, AB Danish
Facet er designet med farver og billeder, så den ikke bliver for tør, hvilket andre bøger godt kan blive. Man har lyst til at arbejde med Facet, fordi den har flotte farver og visuelt er interessant at se på.
Carina Jørgensen, danskunderviser, AB Danish

Læseprøve – Komplet

Få et smugkig i bogen - se indholdsfortegnelsen og læs de første sider af kapitel 1.

Læseprøve – Facet

Få et smugkig i bogen - se indholdsfortegnelsen og læs de første sider af kapitel 1.

Om forfatterne

Facet er skrevet af de to erfarne og anerkendte lærebogsforfattere Fanny Slotorub og Neel Jersild Moreira, der hver har en lang række udgivelser til DU2 og DU3 bag sig.

Fanny Slotorub

Forfatter til en lang række populære lærebøger inden for dansk som andetsprog, herunder Grammatik i brug, At skrive samt Puls- og Fokusserien.

Ansat på Københavns Sprogcenter i mere end 20 år med undervisning på alle niveauer på Danskuddannelse 2 og 3. Mange års erfaring som beskikket censor ved Prøve i Dansk 2 og 3. Siden 2018 ansat som pædagogisk konsulent for Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Neel Jersild Moreira

Forfatter til en lang række populære lærebøger inden for dansk som andetsprog, nemlig Puls- og Fokusserien samt 10 Danskere og frilæsningsbogen Det er dit valg, Ahmed.

Ansat på Københavns Sprogcenter i en længere årrække med undervisning på alle niveauer på DU2 og DU3. Siden 2018 ansat på CSI Sprogcenter.

Mange års erfaring som beskikket censor og som medlem af opgavekommissionen.


Forlaget DIT - Dansk i Tiden udgiver undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog til Danskuddannelse 2 og 3.